Hvad betyder det at vaske med rent vand?

Vi får mange spørgsmål omkring vores rentvandsanlæg, så derfor vil vi her på siden besvare de mest stillede spørgsmål omkring rent vand.

Hvorfor bruger I rentvandsanlæg?
For vinduespudseren betyder det større sikkerhed. Din lokale vinduespudser skal ikke stå på stige og arbejde, i stedet kan han stå sikkert på jorden og vaske vinduer i højden.

Er det bare rent vand?
Ja, det er ganske almindeligt postevand som blot er blevet filtreret så der ikke længere er kalk og mineraler i vandet.

Hvorfor er vinduet stadigvæk vådt når vinduespudseren har været her?
Når vi vasker med rent vand, så trækker vandet alle urenheder med ned fra glasset. Når vandet tørrer vil vinduerne stå klare og rene fordi der ikke er kalk i vandet.

Hvad har I puttet i vandet?
Ingenting, det er blot postevand uden kalk og mineraler.

Bliver det lige så rent med rentvandsanlæg som med almindeligt udstyr?
Ja, fordi vandet er renset, er det den bedste måde at polere et vindue på. På visse typer vinduer vil vi stadig bruge almindeligt udstyr.